Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
sket, efter Aanden, der havde hersket i vor
Samværen : at den officielle Afsked, jeg tog med hende,
ikke maatte være den sidste, men at jeg maatte
se og hilse paa hende paa den nærmeste Station;
jeg vilde ikke træde nær, hun skulde biot vide, at
jeg var tilstede, og dertil gav hun sit Minde.
Da det allerede var hedt om Dagen, havde
de valgt at rejse med Aftentoget, og medens jeg
ventede i Stilheden, stod Fuldmaanen op.
Sta-tionshuset var ved Gjennemskæringen af en Høj,
og dets skraanende Tag naaede næsten helt ned
til Trainet, saa at jeg stod i Skygge, og følte
mig selv som optagen i Skyggeriget eller paa dets
Tærskel, medens det endnu stod tilbage for mig
at gjennemgaa Hjertets sidste Slag. Det bankede
af Længsel og af Angst for at faa sin Længsel
opfyldt. Toget, jeg med saa pinlig Utaalmodighed
saa imøde og var bange for, kom endelig;
langsomt nærmede det sig; paa det sorte Uhyre stode
to røde Øjne, Ild glødede under dets Bug,
Fuldmaanen fra Colosseum stod i uforandret smilende
Herlighed og Glans højt over det. Det gled
forbi mig, langsomt fulgte Vogn paa Vogn, og
endelig kom Hendes, og saa gunstig var endnu
Skæbnen, at hendes Vogn standsede foran Stedet,
hvor jeg stod, og at hun havde sin Plads paa
den Side, der vendte ud imod mig. Overfor
hende sad et af Børnene, Henriette, og jeg tror,
at Barnets Øjne fulgte samme Retning som
Hendes, men alligevel tav den lille Pige, som
om et kvindeligt Instinkt sagde hende, at der ide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
