Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
faa Sekunders dybe Stilhed var en
Hemmelighed, som et Barn turde vide, men ingen Voxen,
om to Mennesker, der havde hinanden kjær og
maaske saas for sidste Gang. Jeg stod med blottet
Hoved, rørte mig ikke, sagde Intet og kunde Intet
sige. Idet Toget igjen satte sig i Bevægelse, saas
en hvid Haand ved Vinduet, og en Blomst faldt
ud. Jeg sprang til for at tage den op; en
Betjent troede, at en Rejsende havde tabt Noget;
men, da han saa, at det var en Blomst, traadte
han med militærisk Høflighed et Skridt tilbage;
Toget var borte, opslugt af Natten.
Cola di Rienzi, Roms Tribun, brugte den
Kumme, hvori Constantin den Store var bleven
døbt, til Badekar. Det skete paa en stor Festdag
og for Højtideligheds Skyld, men tilregnedes ham
dog som Profanation. Efter at have i
Begyndelsen af mit Ophold i Rom nydt Stadens Storhed
med stille og andagtsfuldt Sind, havde jeg
derefter en Tidlang brugt det Hele som Kulisser
for min Lyksalighed, og det mærkedes ved min
Tilbagekomst, at Staden tilregnede mig det som
Profanation og vilde lade mig føie, hvorledes det
var at gaa imellem Kulisser, hvor Spillet var endt.
En saadan Død havde jeg ikke taget med i
Regningen; thi den var ikke biot Berøvelse af Livet,
men evindelig tilbagevendende, aandedrætstandsende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
