Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
Minden om, hvor Livets Lyst og Lyksalighed
havde været. Alle Steder, der havde skaffet mig
Fryd, vendte sig til at være min Kval, og det rige
Indhold, de endnu havde for Andre, blev Tomhed
for mig. Jeg kunde ikke se og føie nogen
Forskjel mellem Peterskirken og hvilkensomhelst Ruin,
og jeg havde ikke længer Sands for den Historie,
som Ruinen fortalte. Overalt havde Hun været
og var der ikke længer; min Sjæl greb efter det
flygtende Billede, strakte sig ud efter det, som om
■den skulde skilles fra Legemet. Jeg kunde ikke rejse
derfra; thi hvor skulde jeg rejse hen? Det var dog
•det eneste Sted, hvor hendes Tanke endnu kunde
finde mig, hvis den søgte mig.
Ved en Illusion, jeg ikke var Herre over,
tillagde jeg hende nu i Afstand mere Delagtighed
i mine Følelser, end jeg havde Ret til, eller en
Forpligtelse til at lade mig vide, at det Hele ikke
havde været en Drøm, og næppe havde jeg faaet
den Forestilling, at hun mulig vilde skrive, før
Haabet, et ængstende Haab om, hvad næste
Øjeblik kunde bringe, traadte i Stedet for Savnet af de
svundne Øjeblikke — men ikke til nogen Lindring;
thi hver Dag blev kun til en ny Skuffelse, et
ihjelslaaet Haab, der gjenopstod som ny, urimelig
Længsel. Og medens jeg kun altfor vei vidste,
at hun var borte, skaffede Fantasien sig samtidig
en forbiflyvende Trøst og Glæde ved den
Indbildning, at i en Vogn, der kjørte forbi, eller ved
et Vindue, der lukkedes op, sad hun. Men naar
jeg da tog Magten over mig selv, bortviste de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
