Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
Jeg naaede Bodensøen, kom ind i Schweiz,
gjennemilede det saa hastig som mulig paa
Postvej, Jernbane og igjen Postvej, og den 5te Juli
om Middagen, alle Tre hvide af Støv og brune af
Sol, kjørte vi ind i den længselsfuldt attraaede,
protestantiske Stad Genf. Vognen raslede henad
Kajen langs Søen, da jeg pludselig saa det Syn,
der af alt det Skjønne og Herlige, hvorfor jeg er
blevet Skæbnens Skyldner, har virket heftigst og
dybest paa mig: Min Søster og Astrid stode og
talte sammen. De kjendte mig Begge og løb
efter Vognen. Børnene kjendte hende, raabte og
udbredte Armene efter hende. Jeg glemte at lade
Kusken standse, jeg var ellevild, fortumlet, ude af
mig selv. Folk paa Gaden saa, at der var noget
Usædvanligt paa Færde, og standsede Vognen, da
jeg allerede var ude af den. Jeg ved ikke,
hvordan vi kom til Hotellet. Paa Trappen stod
Valdemar, og da jeg gjensaa ham uforandret efter
saa lang Tids Forløb, var det, som om mit hele
Liv var en Drøm, en mageløs skjøn Drøm.
Det Lykkelige er snart fortalt og hurtig
fattet. Paa to Minuter vidste de Alt, hvad der
var hændt mig, og i ligesaa kort Tid erfarede jeg,
at Astrid og Marie, faa Øjeblikke før jeg kom,
havde mødt hinanden paa Kajen, havde set
hinanden i Øjnene og gaaet forbi hinanden — Marie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
