Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
forbavset over den dybe Melankoli i det Ansigt,
hvis ungdomsglade Skjønhed hun endnu saa godt
erindrede — havde Begge vendt sig, standset og
Begge spurgt, om det ikke var — og saa nævnt
hinandens Pigenavne. Det er sandt, Meget blev
udeladt i de gjensidige, hastige Fortællinger; men
Meget blev ogsaa gjættet. Min Søster begreb,
at trods al Kjærlighed til Børn har nian dog en
særlig Grund til at tage sig saa særdeles ivrig af
en ung, smuk Dames Børn eller Adoptivbørn.
Hun kunde da ogsaa stave og lægge sammen og
forstaa mange, hidtil dunkle Ytringer i mine
Breve fra Rom. Kort, baade hun og Valdemar
betragtede det som en afgjort Sag, at vi nu Alle
skulde blive sammen og gjøre Rejsen sydpaa, og
at »Familiens Chef« om føje Tid vilde holde
Bryllup.
Jeg troede ganske ligefrem det Samme, og
da jeg tilfeldigvis erfarede, at Astrid traf
Forberedelser, som tydede paa en særskilt Rejse,
antog )eg> at dette kun hidrørte fra, at jeg ikke
endnu havde fundet det rette’Øjeblik til at
begære, hvad nu kunde se ud som en Løn, eller
ikke i tydelige Ord udtalt mit Haab — endskjønt
jeg paa samme Tid maatte sige mig selv, at det
lignede hende ikke, og véd at tænke derover blev
ængstelig og ikke vidste, hvordan jeg skulde tale.
Det var saa vanskeligt at komme til at tale
ene med hende; men en Dag, da vi vare i den
fælles Salon, gik min Søster ud med Børnene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
