Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
»Vent,« raabte jeg, »der er endnu et Middel
— vil De tro Fortiden, naar den staar op og
taler? Vil denne forunderlige, mig ubegribelige
Mangel paa Selvtillid, denne Ydmyghed — hvad
skal jeg kalde det? — forsvinde hos Dem, naar
jeg kan bevise Dem, at den Kjærlighed, jeg siger,
at jeg nu føler for Dem, er saa at sige ligesaa
gammel som jeg selv, er paa det Nøjeste
sammenvævet med min Skæbne, at De fra min
Barndoms Tid har været mit Ideal, at jeg aldrig kan
faa et andet, at langtfra at skænke Dem Med*
lidenhed er jeg den Tørstige, der kun kan læskes
ved at se Dem og maa vansmægte som i en
Ørken, hvis De nu, efterat Bægret er blevet
bragt saa nær til mine Læber, tager det bort!
To Gange har jeg været meget ene, først i
Son-<lrio, saa i Rom, da De havde forladt Byen, og
begge Gange har jeg nedskrevet, hvad der stod
tydeligst i Erindringen om mig selv. Her er det
Bevis, jeg tilbyder at føre I«
Jeg læste for hende, hvad jeg engang havde
skrevet om det første Syn af hende eller den
første Lyd, da hun var en Fugl eller Fe, der
sang i Guldranken, og saa læste jeg om den
Aften i Rom, da hun pludselig igjen stod for mig.
Det var vistnok en besynderlig Situation, at
en Elsker læste op for at bevise sin Kjærlighed;
men hvilken Hjertebanken, hvilken Angst for, at
ogsaa dette skulde slaa fejl, hvormed jeg læste!
Og da jeg endelig læste:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
