Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
Da er det ikke os, der med mere eller mindre
Besvær skifte Sted — thi paa hvert Sted er det
Hele, det Væsenlige, al vor Ejendom, al vor
Lyksalighed — men Naturen, der drager op i store
Skikkelser, hilsende, bøjende sig, tjenende,
overraskende os, udfoldende al sin Ynde for pludselig
at sige: Det er dog Intet imod Hendes! Den
Aroma, der fylder Luften, den liflige, dæmpede
Klang, der gjennembæver hele Tilværelsen,
kommer fra Hende. Hun er inde i Vognen;
Bjergene staa tavse, spejdende, nysgjerrige efter
at se hende. Hun stiger ud, hendes lille Fod
berører Jorden, hendes friske Kind lyser under
Hatten, hendes Øjes varme, smilende Straale
møder mit — og den hele Alpeegn lyser deraf
og synes at løfte sig for at bære Hjemmets
Guldranke triumferende højt mod den blaa
Himmel.
Saadan stege vi over Mont Cenis. Jeg var
bleven overstemt, da jeg foreslog, at vi skulde
fra Marseille gaa med Dampskib til Neapel eller
Malta og derfra til Lilleasiens Kyst og Libanon.
Damerne vilde undgaa det Stykke Søvej —
mellem Marseille og Genua — og hellere paa et
fransk Dampskib sejle langs Italiens Kyst. Saa
gjorde vi det, og var der vei Grund til Klage?
Vare Dagene, Aftenerne og Morgenerne paa det
blaa Hav med de lune Vinde og med Italiens
skjønne Bjerge tilvenstre ikke lyksalige nok? Var
det ikke som en Lystfart i Elysium? At kunne
gaa bort fra hende og vide at kunne træffe hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
