Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
igjen om et Øjeblik I At sove ind med Visheden
om at kunne gjense hende, høre hendes Stemme
om Morgenen! Var det ikke en saadan
Tilværelse, at Hjertet i Øjeblikke blev bange for
<len Salighed, det følte, og troede at gribe ind i
Vorherres eget Himmerig?
Saadan kom vi til Neapel. Jeg havde haabet,
at vi i Havnen skulde finde et Dampskib
be-Tedt til at afgaa; jeg længtes instinktmæssig efter
at komme bort fra Evropa. Men der var intet
Skib, og vi maatte gaa iland for at vente et Par
Dage.
Det var den anden Dags Formiddag, da vi
samlede vilde gaa ned ad Trappen for at kjøre
til Camaldoli, da pludselig en skarp, vred Stemme
raabte paa Italiensk: »Det er mine Børn!« og i
næste Nu saa jeg, at vi havde Baron Panin,
Generalinden, Fru v. Hönck og en Mængde Folk
for os. Baronen havde grebet efter Børnene, og
jeg havde uvilkaarlig kastet mig imellem. Vi
trak os hastig tilbage for Flokken, der trængte
ind paa os, og kom ind i Hotellets store
Spisesal, hvor en Mængde Familier, mest Engelske,
holdt deres Frokost ved adskilte, mindre Borde.
»Det er mine Børn! De ere stjaalne fra
mig!« raabte Baronen og trængte paa, og hans
Følge istemmede med lignende Udraab. Det
gjaldt aabenbart for ham om i en Hast at udføre
et Kup og komme i Besiddelse af den attraaede
Gjenstand; bagefter kunde man vinde eller tabe
en Proces. Jeg følte mig i det Øjeblik besynder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
