Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
387
Alt, hvad Mennesket vil forlange af et jordisk
Paradis, findes her: Fred, en uskyldig, flittig, smuk
Befolkning, et tarveligt og dog nydelsesfuldt Liv,
en Natur, der i storartet Skjønhed overgaar Alt,
hvad vi Evropæere have Forestilling om, og
navnlig er det især Lysets Rigdom, enten naar
det om Morgenen i forbavsende Farvepragt gyder
sig ud over de store Bjerge og svinger sig ned i
Dalene, eller naar det om Aftenen langsomt
forlader Dalene, efterladende bløde, blaa Skygger,
og koncentrerer sig paa Bjergenes Toppe i en
uendelig farverig Tindren og derpaa som en Sjæl
stiger fra Jorden til Himlen. Tilværelsen her
frembringer hvert Øjeblik en Idealitetsfornemmelse.
Den fritager Sjælen for det Tryk, som i
Civilisationens Kampe lægges paa den, og man holdes
i stadig, uvilkaarlig Forestilling om, at det
Aandige, Skjønne, Rene, Ophøjede, er Livets sande
Virkelighed.
Men Astrid blev bestandig svagere.
Jeg red til Tarablus, og imellem de engelske
Familier, som bestandig ankom der for at sprede
sig paa Bjergene, opdagede jeg en berømt Læge
og fik ham bevæget til at drage med til Ehden.
Han sagde det Samme som Skibslægen: Ro. Men
fra det Øjeblik, da han sagde Ro, kom Anelsen
om, at det vilde blive den store Ro.
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
