Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
er i Tilværelsen og virker udover den, og saa
aabnedes Evigheden for mig som Gjenfindelsens
og Uforkrænkelighedens Sted. Østens uendelig
rige Lys, hvorunder jeg skulde tabe hende, malede
sig for mig som Symbol, som et Landskab, hvor
jeg igjen skulde vandre med hende — og da, saa
hurtig farer vor Sjæl fra Pol til Pol, kom en
Tanke om at dræbe mig selv ved hendes Lig for
strax at være med hende i Landskabet. Hvilke
Øjeblikke af sort, fortærende, sindsforvirrende
Fortvivlelse I Hendes Lig I
Og hvilken Forvandling, naar jeg igjen kunde
se hende, naar jeg havde tvunget Ansigtet i
sorgløse Folder, og naar da det huldsalige, velsignede,
ubeskrivelige Lys fra hendes Øjne og hendes
Læbers Smil faldt paa mig. Alverdens
Lyksalighed var jo til endnu I Jeg følte mig selv helliget
ved, at det var mit I
Hun sagde en Dag: »Det er min Skyld. Jeg
har syndet imod Kjærligheden, skjønt jeg ikke
vidste det dengang. Hvis jeg ikke havde giftet
mig, men havde ventet, til jeg kunde elske, saa
havde vi To faaet hinanden. Men saa er det
ikke vist, at vi vare blevne saa rige i vore Hjerter
som nu.«
Hun vilde kjende saa meget som mulig af
mit tidligere Liv og forlangte, at jeg skulde læse
for hende af det, jeg havde nedskrevet. Det blev
en sælsom Opgave at kalde saa megen Lykke ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
