Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
405
Pande og lægende over mit Hjerte. Det syntes
mig, at jeg i Himlens Øje, som nu lukkede sig,
gjensaa Hendes bristrade Blik og fornam hendes
Vilje, hendes blide, spørgende Røst: »Efterlod jeg
Ingen at leve for? Lev!«
Det har jeg efterkommet, det vil jeg
efterkomme. Vi Fem ere nu paa Rejsen hjemad.
Jeg vender nu tilbage som Arving efter den,
der havde at sørge for Andres Lykke, blid, som
jeg ikke var forhen — som en Pilgrim, der for
det fjerne, hellige Maals Skyld ikke har Øje for
Vejens Besværligheder — baaren af et stort,
elskeligt Billede, der for mig trods al den Vemod,
hvormed det fylder Hjertet, dog er min
Lyksalighed — løftet op til at gjøre min Pligt imod
mine Medmennesker — ja, løftet op, som min
Fader ønskede mig, ved Kjærlighed.
Hun har givet mig min Mission: De Børn,
hun kaldte sine, og for hvis Skyld hun dog
egenlig døde, skulle opdrages til det Maal, hun
anviste, til engang at træde frem imellem en
Befolkning, som er afhængig af dem, og dog fri,
som igjennem dem fornemmer Avtoriteten og
Respekten for højere, aristokratiske Naturer og
derved, i Stedet for misundelig at trykkes, løftes
til selv at stræbe opad. Naar jeg da engang
efter at have arbejdet ydmyg og anstrengt i det
Enkelte, efter at have saaet og plantet, fører de
to Børn som Voxne ud paa Altanen og siger til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
