Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
komme en moralsk Magt frem næsten hos dem
Alle — gjorde jeg Bekjendtskab med en Svane.
Jeg saa strax, at hun var en Svane. Hvad hun
saa i mig, ved jeg ikke; men vi droges i denne
Ørken øjeblikkelig til hinanden. For mig var
hun milevidt det eneste Væsen, der havde Aand,
Frihed og en lignende stønnende Længsel efter
det skjønne Ubekjendte som jeg. Gæssene
opdagede øjeblikkelig den gjensidige Tiltrækning
uden at forstaa det sugende, kvælende Savn,
hvorfra den hidrørte, og med ligesaa stor
Kyndighed forudsatte de, at den ikke var af rigtig
giftefærdig, Bo-sættende, moralsk Art. Sandt at
sige, var den af poetisk Art, og det kan jo ikke
nægtes, at denne bevæger sig over en smal
Ræk-værksløs Bro mellem Skyld og Uskyld.
Skjønt vi ikke ere, hvad man kalder
forlovede, betragte vi os dog som bundne til
hinanden; min Tro er lovet hende, antager jeg;
jeg tror, at det er noget aldeles Afgjort. Jeg
kunde biot ønske at vide, om Andre, der trolove
sig, ogsaa have en dybtliggende, dulgt
Fornemmelse, som er vanskelig at forklare. Hvorledes
skal jeg udtrykke mig? Omendskønt jeg ved
med Vished, at jeg ikke nogensinde har givet
nogen anden Kvinde mit Løfte, er det, som om
en Ukjendt undertiden mindede mig om Noget,
der lignede et Løfte. Kan Du forstaa det?
M. Goldschmidt. VI.
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
