- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Sjette bind: Fortællinger og Romaner, I.-IV. /
430

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

430

De skal faa Attest fra alle Byens Læger om, at
de ikke kjende mig. Med den gaar De til Dr.
Hornemann og Livsforsikringsselskabet, og De
assurerer mig, og som Følge deraf skal Selskabet,
naar jeg dør, skrive Dem tre aandrige Breve.
Selskabet bliver anset for meget solidt og
agtværdigt, saa at De eller Deres Arvinger kunne
betragte Brevene som allerede modtagne, læste —
og glemte.

Forresten vilde jeg virkelig gjerne idag sende
Dem et fornøjet og opmuntrende Brev aldeles
gratis; men dels piner det mig, at jeg, som skal
skrive, lever her indesluttet og paa Grund af
visse Omstændigheder ikke kan foretage en
Udflugt, som jeg har for, medens De, som skal læse
det Skrevne, kommer ud i den vide Verden, til
Lyst og Glæde, til Klampenborg, æsthetiske
Soiréer, spirituelle og spirituøse Middags- og
Aftensgilder — o, I Kjøbenhavnere, ikke engang
Koleraen kan bringe Eder til at faste I — dels er
jeg idag trist og nedslaaet over min Affære med
Assessoren.

De maa saagu ikke tale til Nogen om den
Sag. Himlen ved, at jeg dog ikke kunde gjøre
ved, at han i Fredags kom ind paa mit Værelse,
netop som jeg var ifærd med at prøve de nye
sorte Benklæder, jeg i Hast havde kjøbt i München,
og åt han, da jeg fandt dem for korte, antog, at
de vilde passe ham, og tog dem med. Igaar gik
han med dem, det saa De selv. Vei kunde De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/6/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free