Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
431
ikke vide, at det var mine Benklæder; men De
kunde se, og De bemærkede udtrykkelig, at de
ikke saa ud til at være Assessorens egne, saa
nette og fine, som de vare. I Formiddags var
jeg derovre i Besøg, og da han fulgte mig ud,
sagde han til mig paa Trappen: »Apropos, Holm,
de Tingester passede mig meget godt; De maa
selv kunne bruge Dem.« — Tænk Dem, hvilken
Insolens I Jeg henter et Par Benklæder i München,
og han vil i Sorø med sine Ben justere dem til
mine Ben I Havde jeg nu været klog, saa havde
jeg svaret: »Ja, vei passe de mig, og det er
derfor Benklæder, som De maa betale dyrt, siden
De har taget dem paa.« Men jeg var dum,
ærlig og svarede: »Nej, de passe mig ikke.« —
»Godt,« sagde han, »jeg beholder dem, jeg kan
gjerne beholde dem, hvis vi ellers kan komme
tilrette om Prisen.« — Jeg svarede: »Ja; Hr.
Assessor, jeg handler ikke med Klæder, følgelig
giver De ganske simpelt, hvad jeg har givet.« —
»Og hvad har De givet?« — »Ti Thaier.« —
»Ti Daler, aa ja, det giver jeg.« — »Tillad mig,
Hr. Assessor, jeg sagde ikke ti Daler, men ti
Thaier, det er 13 Rdl. 2 — »Tretten Daler
og to Mark! Det er for dyrt! Jeg giver aldrig
mere end ti Daler.« — »Ja, men hvad er saa
det for Buxer?« — »Bedste, fineste Slags, det
fineste Buckskin I« — Rødmen begyndte at stige
op i mine Kinder; thi jeg følte, at jeg allerede
havde sagt Ord, der ikke hørte til Egnen om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
