Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
447
heri, eller burde jeg være mindre aabenhjertig og sige
mindre? Gid jeg kunde se Dit Ansigt, medens Du svarer.
Gid jeg ret kunde see ind i Dig og ganske forstaae Dig og
begribe, hvorfor og hvordan Du elsker mig. Skriv snart,
lad mig i det Mindste have Dine skrevne Ord.
Hvor det gjorde mig ondt, at vi ikke kunde ses i
Korsør, før jeg indskibede mig! Alt forekom mig saa
mørkt derved; det var, som om jeg fremtidig skulde gaae
ud i Livet uden Dig. Men om Aftenen, da de Andre vare
tükøis, gik jeg op ad Kahytstrappen og stod i Døren og
saae paa Himlen og paa Søen. Himlen var saa fuld af
Stjerner; det var Dine, dem, Du havde vist mig, og de
fulgte mig, og saa blev jeg igjen beroliget og glad. Søen
var sort, men med utallige Blink som Sølv; det var hvidt
Skum, og undertiden blæste Fnug deraf henad Dækket og
kom helt op til mig. Men saaledes skal det, jeg haaber og
troer paa som ædelt Metal, ikke forvandles til koldt Skum
— vei, min Ernst? Du vil værne om mig og om min Tro!
Lev nu vei, min Ernst, og skriv snart til
Din
d. 28de Oktbr. 1852. Margrethe.
Det andet fik jeg igaar. Selvfølgelig havde
disse to Breve ikke fulgt hinanden uden noget
Mellemliggende. Der har været en besynderlig
Brevvexling, forskende fra min Side, undvigende
og næsten bebrejdende fra hendes, og saa nogen
Tids Tavshed, som jeg ikke kunde forklare.
Men jeg troede, at hun laa for Rejse herover.
Endskjøndt det maaske vil undre Dem at se disse
Linier, skal dette dog ikke afholde mig fra at skrive, da jeg
anser Sagen for at være vigtigere, end at noget Hensyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
