Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
skulde binde mig. Jeg agter her at udtale mig angaaende
Ting, som vedkomme mig selv, og saaledes forklare
Adskilligt, som maa forekomme Dem ubegribeligt. Da den
Tid, jeg maa omtale, imidlertid kun har pinlige Minder,
vil jeg gjøre det saa kort som muligt. De maa da vide,
at De mødte mig i en Tid, saa mærkelig for mig, at hvis
jeg skulde beskrive den, vilde det tage lang Tid og volde
mig stor Lidelse; jeg siger derfor kun, at det var en
ulykkelig Periode af mit Liv, der nu forekommer mig som en
hæslig, ja frygtelig Drøm. Nok herom, De mødte mig,
troede at have lært mig at kjende; dog, De misforstod mig,
som jeg selv misforstod mig. Men endskjøndt jeg var
ulykkelig, havde jeg dog ikke i den Grad tabt det Rette af
Sigte, at jeg jo kunde skjelne den sande Følelse fra den
usande, og jeg opdagede, at det var Fantasien og ikke
Hjertet, vi Begge fulgte. Hvad mig angaar, da
beundrede jeg Dem, elske, det kunde jeg ikke; jeg havde
elsket, som det kun hænder Kvinden eengang i Livet, og
den Mand, jeg havde elsket, tilhørte jeg stedse, og det er
ham, ved hvis Side jeg nu sidder. Det var ham, der stedse
havde beskjæftiget mine Tanker, og beskjæftiget dem paa
en Maade, der gjorde Aanden syg; thi han var bleven
mig en Gaade, en forfærdelig, uopløselig Gaade. Nu er
Alt blevet mig klart, vi have fundet hverandre igjen; men
tillige har jeg fundet at have handlet uret i at søge
Forglemmelse i Lidelsens Dage der, hvor den ikke var at finde.
Nu, da jeg er lykkelig, saa lykkelig, at jeg neppe kan
erindre hin Tid, nu da Hjertet har fundet sit Hjem igjen
for aldrig at forlade det, nu beder jeg Dem betragte mig
som en Vandrer, der et Øieblik har taget feil af sin Vei,
fordi Maalet var for fjernt til at sees og Veien ensom og
vanskelig at vandre. Jeg vil endnu kun tilføje eet Ord, og
det er, at den Mand, for hvem jeg ingensinde havde en
Tanke skjult, og som kjendte mig som Gud kun kjendte
mig, at han ogsaa nu kjender mig, som ingen Anden, end
ikke mine Nærmeste her i Livet, og at han veed hver Tanke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
