Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
jeg har havt, og hvert Skridt, jeg har gjort, de daarlige med
de gode.
d. 14de August 1853. Margrethe.
Velan, det er naturligvis et besynderligt,
voldsomt Choc, man faar ved saa pludselig at erfare,
at Noget, man troede at eje, er blevet ganske
borte, og det er vei muligt, at det Tabtes Værd
i et saadant Øjeblik stiger meget højt. Men
herom skal ikke være Tale. Hun har søgt Havn
og giver Logbogen det bedste Udseende, hun kan.
Det finder jeg i sin Orden. Selv frygtede jeg
jo for, at det sjælelige Krav, vi havde at gjøre til
hinanden, hverken kunde afvises eller
tilfredsstilles. Værst er det næsten, at jeg har overrasket
mig selv i, at dette uventede Budskab ikke
tilintetgjorde nogen Illusion. Naar jeg tænker mig,
at f. Ex. Frants Holm havde faaet et saadant
Budskab under samme Omstændigheder, saa vilde
han have mistet sit gode Humør og for Alvor
bandet Verden og bebrejdet den, at Tro og Tillid
ikke have Fodfæste i den. Jeg tager det, som
om jeg altid havde vidst, at man ikke skal tro,
og nu kommer biot det pinlige spørgsmaal:
»Har jeg da virkelig ikke havt Tro?« Det har
jeg dog ganske sikkert, saavidt jeg ved
Undersøgelse kan opdage det. Da hun sagde, at hun
elskede mig, var jeg aldeles sikker derpaa; mit
Hjerte var fuldt af Tillid. Jeg opdager nu biot,
at ubemærket, sammenrullet i en Krog, laa Tvivlen,
M. Goldschmidt. VI. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
