Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
455
ikke kunde naa videre. »Jeg maa have Mere,«
sagde jeg. »Hvor De er begærlig I Saa skal De
ogsaa faa nok!« sagde Lægen og gød en
ny-Dosis Kloroform ud. Næppe var dette sket, før
al Fornemmelse af Søvn hørte op, og jeg
befandt mig i den livligste Fornemmelse af en
ganske anden Verden. Denne Verden var et
Universum, en Uendelighed af det dybeste,
behageligste, blødeste, mest fløjlssorte Mørke, og i
dette uendelige Mørkhedsrum bevægede sig et
eneste intensivt, men ikke skarpt lysende Punkt,
langsomt, i lige Linje, ud imod Noget, som jeg
nu, idet jeg vei anlægger en anden Bevidsthed
derpaa, kalder mit Hjem. Men lad mig ikke
sammenblande, hvad jeg nu tænker, og hvad jeg
dengang bestemt følte. Jeg havde ikke anden
Fornemmelse end den yderst lyksalige Opfattelse
af det bløde Mørke og af Lyspunktet, der
bevægede sig, og hvori jeg selv syntes at være
indesluttet og glide afsted med ubeskrivelig,
inderlig, tilfreds Hensynken. Hvad jeg bagefter
erfarede, var, at medens jeg saaledes langsomt og
lykkelig bevægede mig afsted som et Lyspunkt,
var der stor Forstyrrelse i Værelset, hvor jeg
legemlig befandt mig. Min Puls havde nemlig
ophørt at slaa, mit Hjerte ligeledes. Man rev
voldsomt mine Klæder op, kastede en Mængde
Vand over Hoved og Bryst; men jeg vidste ikke
det Ringeste deraf. Tilsidst* medens man handlede
saadan med mig, havde derimod baade Mørket
og Lyspunktet givet Plads for en ganske ny Fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
