Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4S6
stilling: at jeg var hjemme hos mine Forældre
som Barn, og at min lille Broder sagde, at
Nogen ringede paa Døren. Jeg troede, at jeg
sagde: »Det ringer, luk op!« men jeg sagde-ikke
et Ord, hvorimod jeg vaagnede til Livet. Med
Klokkeringning drog altsaa Sjælen tilbage i
Legemet, kaldet af det kolde Vand og Lægernes
Rusken. I næste Sekund huskede jeg Mørket og
det lysende Punkt. Lægerne vare vrede af Angst
over at have en Stund holdt et Lig under deres
Hænder, og uden Skaansel brød man mine to
Kindtænder ud, medens jeg betagen af Tanker
om Lyspunktet og af Kloroformens Eftervirkninger
ikke mærkede det.
Jeg har altsaa været der, og forsaavidt ved
jeg altsaa, hvad Døden er — og ved det dog
ikke: Thi hvis jeg virkelig var død, hvad var
der saa blevet af Lyspunktet? Det ved hun, som
gjorde Prøven for Alvor. Og en anden Ting:
Hvorledes vilde jeg have været tilmode, hvis dette
Forsøg paa at dø, i Stedet for at komme uventet,
var traadt mig imøde, medens jeg var ganske
vaagen, og medens jeg kunde vide, at jeg skulde
forlade Alt og indgaa til Dommen? Det ved jeg
ikke; det er det, jeg bliver ved at stirre efter;
men hvergang min Sjæl har stirret sig træt paa
Døden, kommer den tilbage med nye Fordringer
til Livet og mig selv.
Du, som tror, at jeg er bleven slappet for
Livet, kan kun have ringe Forestilling om den
faste Overbevisning, hvormed jeg ved, ,at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
