Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475
»Men ikke ønsker jeg Dig jordens Fred,
Jeg beder ei for Dig om jordisk Lykke« —
>Thi jordisk Lykke binder faste Baand
Og luller Sjælen i blødagtig Dvale«
og herom samlede sig pludselig med sær Magt
min hele Bevidsthed ög Tankemagt som omkring
det eneste Lyspunkt i Mørket. Det gik med Et
op for mig, at heri var hele Budskabet fra hende,
hele Fordringen, som Ingeborgideen stiller til
mig. Jeg begyndte for Alvor at undersøge mig
selv, og jeg fandt, at jeg i Grunden har lavet en
ægte jordisk Lykke tilrette som min Hovedpude,
og at, medens jeg magelig ikke vil forlade den,
forlanger jeg dog, at hele Livets Friskhed skal
komme ind til mig og opfylde mit Sovekammer.
Det er de 1200 Rdl, aarlig Gage, Udsigt til Mere,
til Kontorchef-, Departementschefposten, til
Etatsraads- og Konferensraadstitlen og til Pensionen
for »den gamle Mand«, hvorpaa jeg haaber. Det
er den mekaniske Levevis, hvortil jeg har bundet
mig, der forhindrer mig fra at bruge min Aand
og mine Kundskaber frit, i Overensstemmelse
med sand, indre Trang. Det er Kontormennesket
i mig, der slaar mig ihjel som Menneske. Jeg
behøver ikke at spille en Rolle som
romantiskasketisk Nar; jeg har min lille Arv af henved
300 Rdl. aarlig, og selv om jeg ikke havde den,
maatte jeg dog ved sundt og dygtigt Arbejde for
og imellem Folket kunne skaffe mig det tarvelige
M. Goldschmidt. VI. 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
