Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
Indfald at forlade os for at gaa alene i den
mørke Skov. Jeg kunde ikke lade ham gaa dér
og komme til Ulykke, og det tog et Par Timer,
inden vi fandt ham. Klokken var mellem Et og
To om Natten, da han og jeg gik til
Gjæstgiver-stedet. Pludselig høre vi stor Støj i et Hus,
Gadedøren aabnes, en Mand og en Kone komme
ud, hver med en Vadsæk i Haanden, og give sig
paa Gaden til at skrige: »FannyI Fanny! kom
dog! skynd Dig!«
Derpaa svarer Fanny — min Fanny, den
rigtige Fanny! — idet hun kommer üd: »Men,
Fader, hvor vil De da hen?« — »Ja, hvor ved
jeg arme Mand det!« raaber Justitsraaden, for det
var min Justitsraad. Kort at fortælle, der var
udbrudt Kolera hos hans Vært, og han flygtede.
De vilde ind paa Gjæstgiverstedet; men der var
ikke et Værelse, ikke et Hul at faa; thi foruden
Ernst og mig var der den ved Forordn. 8de April
1851 nedsatte Kommission til Indførelse af
Selvejendom paa Statens Godser, bestaaende af
Bal-thasar Christensen, Justitsraad Balslev og
Kam-merraad Krarup. Da nu Justitsraadens
Fortvivlelse var paa det Højeste, traadte jeg frem og
tilbød ham vore Værelser, nemlig Ernsts og mit ;
men saasom der var Kolera ved Siden af
Gjæstgiverstedet, raadede jeg ham til, at han næste
Morgen tidlig skulde rejse til Sorø, i hvis
nærmeste Omegn der var uovertræffelig sundt, og
hvor jeg kunde skaffe ham et Hus til moderat
Leje. Da, i sin Livsfare, glemte han Karikaturen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
