Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
huske,« sagde jeg for at fea Talen paa andre
Ting, »der var to smaa Pigebørn, Ingeborg og
Margrethe?«
Jeg har aldrig set et Menneske saadan skifte
Farve som Ernst ved de Ord. Han blev først
ligbleg og strax derpaa saa rød som en Kalkun.
Han rejste sig og gik til Døren, næsten som en
fuld Mand. Jeg spurgte: »Hvor vil Du hen,
Ernst?« Han svarede, som om han var nær ved
at kvæles: »Bryde Huset op!« Kammerraadinden
fraraadede for Guds Skyld, men paa en saadan
Maade, at det tilskyndede. Et Par af Husets
Forlovede sagde, at de vilde gaa med. Saa satte
jeg det paa Buxernes Regning og tilbød ogsaa at
gaa med.
Vi gjorde ingen Hemmelighed af vort
Forehavende, men talte højt derom paa Gaden, og
Andre sluttede sig til os; det blev ligesom den
soranske Moralitets Oprør imod Assessoren. Den
Eneste, som tav, var Ernst; han gik foran lige
imod Huset, og da vi Andre begyndte at betænke
os og vakle, tog han en Havestige, steg op, stødte
Vinduet ind, saa at det raslede og klirrede i hele
Huset, og sprang ind i Stuen. Nu kommer det
Forbavsende, Mathiesen! Der var noget Sandt i
Alt, hvad vi havde løjet! Der gaar dog aldrig
Røg af en Brand, uden der er Ild i den.
Derinde saas virkelig en kvindelig Skikkelse. Hun
stod, i det Øjeblik, da jeg naaede op med mit
Hoved, i Døren mellem det mørke Værelse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
