Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
et andet, oplyst, men forsvandt hastig og slog
Døren i efter sig.
Nu skete det endnu mere Forbavsende. Ernst
løb til Døren og gav sig til at kalde paa hende.
Jeg har aldrig i mine Dage hørt saa sublimt
Vanvid. Han kaldte hende Ingeborg og sagde,
at enten hun var død eller levende, maatte hun
komme frem. Man bliver i højeste Grad
forbavset, naar man saadan pludselig og uforberedt
hører et velklædt Menneske, en Fuldmægtig i
Kultusministeriet, bryde offenlig frem med en
Lidenskab som en Vulkan og sprude glødende
Ord fra sig, som man halvt forstaar, halvt anser
for Galskab.
Hun aabnede endelig Døren lidt og sagde:
»Jeg er ikke Ingeborg. Min Søster Ingeborg er
død. For Guds Skyld, gaa bort og gjør ingen
Støj.«
Ernst faldt paa Knæ, og jeg troede først, at
han vilde knæle for hende og tilbede hende; men
stakkels Fyr, han kunde ikke staa paa sine Ben.
Det blev klart, at den Underlighed, der har vist
sig hos ham i den sidste Tid, var kommen til
en Krise. Han havde gaaet i Vildelse og var nu
dødelig syg. Jeg var skrækkelig angst for, at han
skulde have faaet Kolera; men han ér en
Æsthe-tiker, og det var en Nervefeber.
Nu kom Assessoren over, og endskjønt jeg
troede, at han vilde have gjort frygtelig Støj over
Indbrudet i hans Hus, var han dog menneskelig
nok til først at tage sig af den Syge. Han vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
