Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
481
dejlige, dæmpede Sang, giede vi tilbage igjen, og
da min Sjæl og mit Legeme atter kom til
Bevidsthed om, at de vare sammen, sad Fuglen hos
mig og var en skjøn Kvinde, et Barn fra
Fortiden, der var blevet en voxen Jomfru.
Jeg siger det kun til min hvide Fugl og til
Dig, at der er sket et Vidunder; thi endskjønt
alle Mennesker, naar de skulle en Tomme ud
over den daglige Spise-, Drikke- og
Forretningsverden, ville mærke, at de ere paa gyngende
Jord med syngende Vand, saa nytter det dog ikke
at tale til dem om Vidundere, saalænge de ikke
have hævet sig den ene Tomme. Jeg lader dem
altsaa sige, at jeg havde Nervefeber, og at alt
det Andet var en »Kombination af
Omstændigheder«.
Ethvert Menneske, hvis Sjæl skal trives, har
Krav paa, en eneste Gang i sit Liv at være
tilbunds lykkeligt. Dette har jeg nu opnaaet. Men
af saadan Lykke bliver Sjælen klog og mærker,
at den kun kom ind i Templets Forgaard, og at
den nu og for stedse har den Opgave, at faa
Adgang til det Helligste og Allerhelligste. O,
min Ven, hvor Livet bliver stort og skjønt og
rigt ved Følelsen af, at dette er Opgaven!
Lad mig endnu biot tilføje, at naar Legeme
og Sjæl, efter at have været saagodtsom adskilte,
igjen forenes, saa er der en nyskabt Friskhed over
dem, saa at de synes nys udgangne fra Tidernes
Morgen. Naar en Bøgegren bringes ind i mit
Værelse, kan jeg mærke, at den dufter; det har
M. Goldschmidt. VI. 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
