Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
487
Mine, men gik ned foran mig og var vei i.
Køkkenet et Par Sekunder før mig.
Ved min Indtrædelse fandt jeg, at den
fyldige Værtindes Ansigt, som forhen havde lyst af
Venlighed, var blevet mørkt; men jeggjorde mig
ingen Tanker derom og bad hende låve mig en
Æggekage til Aftensmad.
»Ja, Høns har vi da,« svarede hun.
»Det har jeg ikke tvivlet om i et saadant
Hus,« svarede jeg, hemmelig stolt af, at jeg som
en Pelham forstod at tale til Almuen og sige
den Behageligheder.
Da jeg kom ind i Gjæstestuen, hørte jeg
Vårtinden i Køkkenet sige med en ejendommelig
Betoning det Ord: »HønsefjerI«
Ordet, men især Tonen slog mig som noget
Ildebebudende; den vakte en ubestemt, men pinlig
Tanke hos mig om, at der var Noget i Vejen, at
jeg havde sagt noget Galt om Hønsefjer; men
jeg vidste ikke, hvori min Skyld egenlig bestod.
At vende om og spørge om Forklaring, vidste
jeg, vilde ikke føre til det Ringeste, og idet min
Pelham-Stolthed lagde sig ligesaa hurtig, som den
havde rejst sig, gik jeg ud for at se mig om,
medens Æggekagen blev lavet. Der var saa
smukt! I ringe Afstand fra Kroen løb en Aa,
og ovre paa den anden Bred stode Egetræer,
hvis Skygge gjorde det friske, klare Vand grønt
og frembragte hin besynderlige, sammensatte
Fornemmelse af dyb Fred og skjult Naturliv,
af Indelukkethed med Uendelighed i Baggrunden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
