- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Sjette bind: Fortællinger og Romaner, I.-IV. /
488

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

488

bagved Skoven. Engang imellem, mens jeg sad
der paa en Stub og nød Stilheden og Friskheden,
kom jeg til at tænke paa Sengen og ærgredes
over, at der enten ikke altid er lidt Komfort i
Nærheden af Naturpoesien, eller at man ved
Kjøbstadlivet er bleven saa civiliseret, at man
ikke godt kan undvære Komfort.

En Mand kom fra Marken og traf mig der
paa Stubben. Han hilste Gudsfred og Godaften
og spurgte, hvor jeg var fra. Jeg svarede, at jeg
boede i Kroen. — »Ja, saa,« sagde han, »der bor
jeg ogsaa.« — »Gjør De det? Saa er De maaske
Kromanden?« — Det var ganske rigtigt. Men
han havde forresten været Soldat 1848 og giftet
sig Kroen til, og fra Soldatertiden havde han
endnu noget Livligt og Ugenert, saa at han paa
en meget vakker Maade kunde spørge mig:
»Hvordan kommer det sig, at De vil logere her?«

»Er her da en større Kro i Nærheden?«
spurgte jeg.

»Nej; men siden De vei skal tale med dem
paa Gaarden, hvorfor ta’er De saa ikke ind paa
Gaarden? Vi er ikke belavede paa at tage imod
Nattegjæster, især nu, da vi bygger den ene
Længe om.«

Jeg svarede, at jeg ikke kjendte »dem paa
Gaarden«, og da Samtalen derved standsede, greb
jeg Lejligheden til at spørge Manden: »Hvad er
Deres Mening om Hønsefjer?«

»De er da ikke Hønsekræmmer?« svarede
han og gjorde store Øjne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/6/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free