Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
Brudt, af stridende Tanker og Stemninger
Gjen-nembævet i Stemmen, Noget, der maaske kan
tiltale adskillige Folk paa en gaadefuld Maade,
men som aldeles ikke ligner den fuldtonende,
sorgløse Klang af Hjertefred, der var i denne
Mands Stemme.
»Jo, vist kjender jeg Dem,« sagde jeg
endelig.
»Det var jo rart,« svarede han og tog min
Ransel, som Henning Jepsen bragte ud.
»Ja, men« — sagde jeg og vilde gjøre
passende Komplimenter, før jeg modtog den
gjæstfri’Indbydelse, der friede mig fra Valget mellem
den skrækkelig store Seng og en Bænk i
Gjæste-stuen.
»Det er en fornuftig Maade at rejse paa!
Det havde jeg ikke ventet af en Kjøbenhavnere
raabte han, idet han i Stedet for at lægge min
Ransel paa Sadlen selv tog den paa Ryggen.
»Se saa! Nu gaar Lise foran og viser os Vej
— bi, lad mig bare lægge Stigbøjlerne op.«
Jeg vilde betale Æggekagen; men Henning
Jepsen sagde: »Nej, den snyder jeg vor Mor for;
jeg vil selv æde den.«
Vi havde en lille Fjerdingvej at gaa, tildels
gjennem Skov og op ad Bakke, og Samtalen, vi
imidlertid førte, fik. sin Vending af, at jeg sagde,
at jeg ikke var Kjøbenhavner. Egnen, vi gik
igjennem, mindede om Vordingborg; en
Vandmølle, der viste sig mellem Træerne, bragte
Tanken paa Hulemose; en skraanende Eng ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
