Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
En chokoladebrun Hønsehund kom ud, spadserede
gravitetisk op til min Ledsager, lod sig klappe, og
vendte om uden saa meget som at snuse til mig.
Den gik foran os ind igjennem den lille
Forhave, der var afhegnet fra Vejen med ung Pil,
og idet vi fulgte efter, skete Noget, som jeg først
senere lagde Mærke til i Erindringen:
Solned-gangsskjæret blussede paa Himlen, Bladene paa
de smaa Træer og Planter, vi gik imellem, bleve
mørkerøde, ligesom dyppede i Blod, og Huset,
der hidtil havde været hvidt, blev rosenrødt
og lilla.
Da vi kom ind i Forstuen, havde jeg lavet
min Fortælling om. Min Ledsager havde ikke
arvet eller tilgiftet sig en Herregaard, men var
Noget imellem Forvalter, Forpagter, Skolelærer
eller desl., og jeg vilde derinde træffe en rar lille
Madamme, der vilde sidde og sy eller strikke og
ikke sige et Ord, men om et Aar kunne huske
hvert Ord, der var blevet sagt.
Paa Grund deraf havde jeg en ny, virkelig
Overraskelse, da jeg kom ind i Stuen og fandt
mig mellem, hvad der kunde kaldes kjøbenhavnsk
Selskab. Der var fire Personer, to Damer og to
Herrer. Men uagtet jeg strax saa, at den ene
Dame og de to Herrer vare virkelige
Kjøbenhavnere, droges dog al min Opmærksomhed, jeg
kan sige: mit hele Sind, til den anden Dame,
Husfruen. Hun var strax, inden Forestillingen
skete, kjendelig som Husmoderen, dels paa hendes
tarvelige Dragt, dels paa hendes Hilsen; men den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
