Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
495
Stilling og Plads, hun indtog i Verden, blev
aldeles ligegyldig overfor hendes Personlighed.
Der var Noget i den sjælelige Atmosfære derinde,
i det Indtryk, hun gjorde, som svarede til, at
Træer og Buske udenfor havde faaet Skjær. Jeg
begreb, at Skæbnen i Henhold til, hvad der i
Almindelighed er sunget for Digterens Vugge:
Nyde skal Du ei paa Jorden,
Du skal see fra Livets Bro —
atter engang undte mig: at have ført mig for en
kort Stund ind i den Æventyrverden, som vi i
vor Ungdom søge i Fantasien eller i vore
Lidenskaber, og senere ofte tvivle om, men som
virkelig findes paa Jorden som Udstraalingen fra en
harmonisk, ren, menneskelig Individualitet. Der
er virkelig Gemyter, hvem Himlen har fredet
saadan om, at de lig Blomster fylde Luften
omkring dem med Duft. Man opfatter dem saa at
sige med tilhyllede Sandser; man ser ikke ret
paa dem; i det Mindste gik det mig saaledes, at
jeg efter nogen Tids Forløb, medens jeg saa ned
og lyttede, spurgte mig selv: »Mon hun er smuk?«
Og da jeg saa tvang mig til at se forskende op,
fandt jeg, at hun egenlig ikke var smuk. Man
kunde gaa hende forbi i Vrimlen. Det gjør mig
bitterlig ondt, at Menneskene have opslidt det
eneste Billede, der passer paa hende: hun var
som en Viol. En særlig Ynde fik hun maaske
derved at der i hendes Sprog var en lille norsk
Accent. Enhver ved, hvor behagelig denne Accent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
