Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
soi
esseret mig, Assessoren. Men det vilde føre til
en hel ny Skildring, om jeg vilde dvæle derved.
Da jeg nu skulde skilles fra disse Mennesker,
stod det pludselig klart for mig, at om jeg end
ikke havde oplevet noget Stort, havde jeg dog
befundet mig i ikke sædvanlige Forhold, og det
hele Billede, den lille Kreds og Aanden, som var
hos dem, var gaaet over i min Bevidsthed, blevet
min aandige Ejendom, uden at jeg dog havde
Ret til at disponere over den. Jeg vidste ved
mig selv som Forfatter, at jeg vilde have en
uovervindelig Lyst til at gjengive dette Billede i
dets Sandhed, og dette kunde ikke ske, uden at
de, som dog havde en ganske anden
Ejendomsret dertil, vilde tillade det. Men saadan uden
videre at sige til Folk, hos hvem man har været
Gjæst, og i hvis Fortrolighed man under smukke,
livlige Omstændigheder er bleven indviet:
»Tillader De, at jeg offenliggjør Dem?« — gaar dog
heller ikke an. Der var kun et eneste Punkt,
hvorfra nogen Berettigelse kunde hentes, ikke just
for mig, men for Sagen i Almindelighed, og jeg
paapegede det, idet jeg sagde til min Vært: »Det
er gaaet mig med min Dom over en Roman i
Breve som med min Dom over Mjød; efter at
have smagt er jeg kommen til en anden
Erkjendelse. De Breve, jeg har hørt, kunde trykkes,
og jeg vil endog sige, at De ved Lejlighed burde
lade dem trykke, fordi de i en vis Retning
indeholde et Vidnesbyrd, og den, der af personlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
