Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
»Ja, men det var jo ham, der snakkede o g
lo i Et væk, da han kjørte sin ældste Søn til
Kirkegaarden, og da de saa stod ved Graven,
sagde han til Degnen, Jens Stisen: Vis mig, hvor
a skal ligge, for a vilde nok ligge saadan, at a
kunde spænde Ben for Dig.«
»Ja, de siger saa; han er en lystig Mand,
Jeppe Revl; men det er godt at have en glad
Svigerfader.«
»Ja, med Maade; det er jo en sær
latter-mild Familie.«
»Da er Jens alvorlig nok.«
»Naa, er han det? Ja, men saa er han
kanske for alvorlig. A vil nok holde Tøjlerne.«
»Tag Dig iagt for det!« raabte Marie leende,
»ellers kunde det gaa Dig ligesom Marie Daniel.«
»Hvordan gik det da hende?«
»Det har Du da nok hørt. Det var jo hende,
den mandige Kvind, der først var Mejerske og
saa forpagtede Gaarde paa egen Haand og gjorde
det saa godt som nogen Karl, og saa vilde den
rige Enkemand Søren Prat have hende. Og det
var saa vidt, at de skulde til Præsten, og de kjørte
da ogsaa afsted til ham. Men da de kom ud af
Gaarden, syntes hende ikke, at han kjørte vel
nok, og saa tog hun selv Tøjlerne. »Saa siger
jeg Tak for mig,« sagde Søren Prat og steg af,
og gift er hun da aldrig siden bleven.«
»Ja, a vil dog nok kjøre selv saadan med
Maade,« sagde Karen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
