Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holde Sidse og ligeledes efter Nadveren gav
Gjæsten al Lejlighed til at fremkomme med et
Ærinde, om hun havde noget; men nu var det
Sidse, der havde saa travlt, som Sømmeligheden
tilstedte, og snart tog bort. Lidt efter gik Mads
og Karen ud sammen, og det skal ikke nægtes,
at imidlertid gave Jakob Graa og hans Sønner
med stærke Eder tilkjende for hinanden, hvor
forundrede de vare over denne nye Forlovelse,
hvorvel de ikke havde Noget imod Mads Vistesen;
thi han var jo Søn af en Gaardmand og i alle
Maader en flink og kjøn (o: skikkelig) Karl.
Men det var Karens Beisen*), der vilde gjøre
dem til en latterlig Familie.
Da Karen kom tilbage, sagde Faderen efter
en Stunds Tavshed: »A tykkes nu, Karen, at
der har været Kjærester nok her paa Gaarden og
skal Du hae flere, saa skjønner a it rettere end,
at det it bliver paa Graagaard hos Peder Jakobsen
Graa.«
Dertil svarede Karen Intet, men gik ind
iseng.
I Thorning vakte Efterretningen om den
allersidste Forlovelse en saadan Munterhed, at
der blev sagt en Vittighed. Byens gode Hoved,
en Karl, der tjente hos Lars Therkildsen, sagde
nemlig til Pigerne: »Nu faar vi leje Post til
Graahede, og det kan it være som til Viborg
•) Beise, sjæll. bisse, siges om Kvæget, der i den hede
Tid og under Fluestik bliver vildt og løber afsted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
