Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tirsdag og Løverdag, men hver Dag; for ellers,
naar a ta’er en Karl i Haanden og siger: »Til
Lykke, min Bro’r, til Din Forlovelse med Karen
Graa!« saa er det fejl, og det er ham fra igaar
eller fra iforgaars.«
Den Eneste, der blev Karen tro, skjønt hun
ikke kunde forsvare hende, var Marie. Hun havde
en Følelse af, at Karen hverken handlede af
Letsindighed eller af Letfærdighed; men hvordan det
egenlig hang sammen, var hende ubegribeligt,
medmindre hun skulde antage, at den Mads
Vistesen, som der nu taltes om, havde været
Karens oprindelige Kjærlighed; men saa var det
endda en underlig Vej, Karen var gaaet.
Imidlertid, Marie vilde ud og se til Karen, og da hun
saa kom og de vare ene, spurgte hun, om det
var sandt, at hun var forlovet med en Karl ved
Navn Mads Vistesen. Jo, det var da sandt nok,
og nu talte de noget om hans Slægt og om,
hvordan han saa ud.
»Tror Du nu, at det vil vare?« spurgte
Marie.
»Ja, det tror a, for de siger her paa Gaarden,
at her it maa være mere Kjæresteri, og det har
de jo for den Sags Skyld Ret nok i, og saa
desuden har Mads bejlet selv, og a svarte selv, saa
det kan a it gaa fra.«
»Naa, Gud ske Lov!« sagde Marie.
»Ja, der er da Andet at sige Gud i Himlen
Lov og Pris for end for det.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
