Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Det er der ogsaa; men jeg mente nu, paa
Dine Vegne, Karen; nu er Du da lykkelig?«
»Ja. — Hvordan har han det, Christoffer,
Jeppe Revls Søn?«
»Nu har han det godt, Stakkel; han døde
igaar.«
Karen brast i Graad, og Graaden blev saa
stærk, at den højlig forundrede Marie; thi man
plejer ikke at tage saa stærkt paa Vej for et
Dødsfald, og mindst for En, man knap har kjendt.
Hun spurgte: »Men hvad er der paafaerde? Er
det for Christoffer, Du græder ?f
»A ved it. A er det ulykkeligste Kretur paa
den hele, vide Jord.«
»Gud forbarme sig!« raabte Marie, »hvad er
i Vejen?«
Og da Karen tav, vedblev Marie med
Rædsel for, hvad hun skulde faa at høre: »Hvad er
der da sket? Hvad har Du da gjort, Karen?«
»A har it gjort Noget,« svarede Karen.
»Men hvor kan Du da være saa ulykkelig?
Der maa jo være sket Noget, noget
Forskrækkeligt.«
»Nej, Ingenting; det er it Andet end Jens.«
»Jens? Jens Uhrmager? Hvad har han da
gjort?«
»Han har it gjort Noget, den stakkels Karl;
han har it gjort mig Andet end Godt, og gid
bare Vorherre vilde lønne ham og gjøre ham
rigtig lykkelig, saa lykkelig, at der ingen Ende er
paa det!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
