Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hus paa den vestlige Hedes Rand, blev der paa
Jeppes Anstiftelse sendt det et vældigt Hurra, og
saa kjørte man stille og ærbart op igjennem
Hulvejen til Kirken.
Præsten holdt en smuk Tale. Han havde i
<ien senere Tid saa hyppig viet unge Karle til
gamle Koner og gamle Mænd til unge Piger, og
mere forekommet sig selv at forene Gaarde eller
Huse end Menneskehjerter, saa at han var glad
ved atter engang at have et smukt, ungt Par at
sammenføje. Han talte om, at Ægteskaber sluttes
i Himlen, og han kunde jo ikke sige, at hine
andre, saakaldte Ægteskaber sluttes andensteds,
tvertimod: han sagde, at Himlens Vilje var altid
tilstede, og uden at vide det, ofte mod deres egne
Hensigter og ad Veje, der syntes at føre bort
-derfra, maatte Menneskene tjene den, men kunde
saa ogsaa komme til at mærke, at de tjente den
paa anden Maade, end de ønskede.
Ved disse Ord saa Jens op, og Præsten,
-der nu med sin Tanke kom til ham og Karen,
udtalte, hvor tilfredsstillende det var, naar et
Ægteskab, der skulde indvies, fra et menneskeligt
Standpunkt syntes ret at have Himlens Viljé
med sig o. s. v. Hvad han saaledes sagde af
naiv Hjertensgodhed og i Kraft af sin Stilling,
udlagde Folk som tilfredsstillende Forklaring af
Alt, hvad der var gaaet forud mellem Jens og
Karen, ansaa Brylluppet for meget lykkeligt og
svirede tre Dage i Rad paa Graagaard, hvad de
dog, ærlig talt, vilde gjort alligevel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
