Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er en Selvfølge, at Marie var
Brudepige, og det er heller ikke at undres over, at hun
meget snart efter Brylluppet vilde have en
fortrolig »Praat« med Karen og overbevise sig om»
hvor lykkelig hun var i sit Hjem.
Fortrolighed skortede det heller ikke paa*
men desto mere paa Lykke, lod det strax tiL
Karen var ene; Jens var i Marken. Hun saa.
forknyt ud, og da Marie begyndte at fritte,
tilstod hun snart, at hun var bange for Jens.
Derpaa fulgte en meget dæmpet Samtale, som endte
med, at Marie udbrød: »Men Kors, saa er Du
jo-it hans Kone!« — »Hys,« sagde Karen; Jens
kom.
Han hilste venlig paa Marie, saa ikke til
Karen og satte sig tavs hen paa Bænken. Ligesaa
tavs bar Karen Nadveren ind. Den bestod af
Brød, Smør, et Stykke salt Kjød eller rettere et
stort Ben med Kjød paa, og et Par store, tykke*
kolde Pandekager.
Jens spiste i Tavshed. Han skar
Smørrebrødet i regelmæssige, firkantede Stykker, som
han paa Spidsen af Tollekniven stak i Munden.
Han pillede Benet saa rent, at en Fugl ikke
kunde pikket et Næbfuld deraf. Med Pegefingeren
samlede han Krummerne fra Bordet og sugede
dem til sig, og i Fadet blev endelig ikke andet
Spor af Pandekagerne end en svag, fedtet Glans,
Denne Nøjagtighed og Ro, hvormed, den
alvorlige, tavse Mand spiste, gjorde, efter det hun
havde hørt, en saadan Virkning paa Marie, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
