Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franz opfattede aldeles ikke denne Beretning
med Tro. Vel mente han ikke, at den værdige
Mand med Guldkrone paa vilde sige ham Andet
end, hvad han selv ansaa for Sandhed; men han
antog for sikkert, at der bagved denne Sandhed
laa en anden, større Sandhed, som svarede til
det troldomsagtige Øjeblik, da han havde set
den skjønne unge Pige ved Floden, og til selve
dette Øjeblik i Borgruinen. Han var vis paa, at
han havde overrasket Livet i en underfuld Stund,
da det ligesom den vingede Prinsesse havde
aftaget sin Fugleham.
»Vakre Ungersvend,« sagde Manden med
Guldkrone, »kunde Du have Lyst til at blive hos os?«
»Ja, det kunde jeg visselig!« svarede Franz
med et Blik paa den unge Pige, der i det urolige
Lys og i de besynderlige Omgivelser syntes ham
alt skjønnere.
»Ja, det er min Cordelia, min Thekla, min
Mignon,« sagde Manden; »det vil sige, hun bliver
det, naar hun faar debuteret.«
»Mignon!« sagde Franz.
En af Skikkelserne — thi i det flagrende
Lys syntes de Alle mere Skikkelser end
Mennesker — en noget aldrende Mand med et
lunefuldt Ansigt, opfangede Franz’s Blik og gav sig
til at synge Visen af Götz von Berlichingen:
>Es fing ein Knab’ ein Vogelein.
Hm! Hm!
Da lacht’ er in den Käfig ’nein.
Hm! Hm!
So So!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
