Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Sangen var endt, stod Franz udenfor Hallen,
alene i Mørke; men i næste Øjeblik var den
unge Pige ved hans Side og sagde: »Kom,
denne Vej.«
De gik et kort Stykke, over Stene og
Murbrokker, til de stode paa en nogenlunde banet
Sti, der gik nedad Klippen, og som Franz kunde
skimte.
»Her skilles vi,« sagde den unge Pige;
»farvel.«
»Skilles?« sagde Franz bedøvet.
»Ja,« svarede hun og gav ham Haanden.
Han stod lidt lavere end hun, og idet han
greb hendes Haand, trak han, uden selv at have
Vilje og Dristighed dertil, hende til sig, og deres
Læber mødtes.
Inden Franz endnu kom til Besindelse efter
dette korte Øjebliks berusende Magt, var hun
borte, og han gik nedad, fordi Vejen gik nedad,
og fordi Andet ikke forekom ham muligt, men
med en Fornemmelse, som om han egenlig ikke
fjernede sig.
Næsten med hvert Skridt, han tog, blev hin
Verden ovenfor ham klarere og herligere.
Rigtignok syntes dét ham en egen, næsten pinlig
Maade, hvorpaa han var bleven bragt ud af
Hallen; men der var det Særegne ved hans
Sjæls-stemning, at han tog det Oplevede helt med sig,
levede deri som Noget, der baade var virkeligt
og symbolsk, og saa blev ogsaa hin Dansescene
symbolsk: der stod altid noget Fjendtligt mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
