Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Glæde, giver Datteren hen med en Slags Triumf.
Men inden det kommer saavidt, er det
Karakteristiske ved ham den Omstændighed, at han ikke
kan se og forstaa. Han kan have Tegnene paa
Forelskelse for Øje og dog tvivle om dem eller
overse dem; han kan ikke i Datterens Skikkelse
indlægge eller forudsætte de Følelser, som høre
til Lidenskaben; han vil haardnakket tro, at hendes
Sind er ligesaa lidt oprørt som det Ansigt, hun
viser ham; han vil antage, at hun forstandig og
klogt ser paa de unge Mænd, eller at hun blot
leger; han er den Sidste i Huset, der ved Noget.
Den kloge og skarpsynede Krog var den
Sidste i Huset, der vidste Noget om Kjærligheden
mellem Becker og Ellinor, og dog var den
ustandselig skreden frem siden Skuespillerens første
Besøg, havde givet sig tilkjende ved tusinde smaa
Opmærksomheder fra Beckers og ved et yderst
omskiftende Humør fra Ellinors Side. Thi det
var ikke en Kjærlighed, der voxede som en Blomst
i en stille Have, men som et Træ paa Bjerget,
stærkt og heftig beskinnet af Solen, rusket af
Vinde og Uvejr. Og saameget stærkere og dybere
var Sindsbevægelsen, som den maatte skjules.
Ellinor vilde ikke lade Becker se, hvorledes han
trak hende til, hvorledes hun længtes efter en
Udtalelse, der i Øjeblikke syntes ganske nær,
men pludselig udeblev, som om han løb paa
Skøjter og ført af sit eget Løb svingedes rundt
eller forsvandt, netop som han vilde standse.
Becker vidste det, legede, men blev efterhaanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
