Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa dybt indviklet i Legen, at han ønskede, aldrig
at komme ud af den. Hvor koldt hans Hoved
end blev, var Atmosfæren, han indaandede,
brændende hed, liflig brændende; det var en Pine,
Behagelighed og Lyksalighed, der forøgedes og
for ham fik sin egenlige Interesse ved
Fornemmelsen af, at hans Begavelse steg derved, at han
aldrig havde staaet saa højt i Kunsten som i
denne Tid. Han var for erfaren til at tro, at
det kunde blive ved saadan; Rosen udfolder ikke
sin Knup for at blive uforandret, nysudsprungen
Rose. Men han søgte at holde Øjeblikket fast
saa længe som mulig,, tildels fordi han om det
Egenlige og Sidste ikke var enig med sig selv.
Han tvivlede ikke paa, at det jo maatte føre til
et Ægteskab; han sagde til sig selv, at han elskede
Ellinor; han var overbevist om, at det, han nu
følte, var Kjærlighed; han sagde til sine Venner,
at han nu var blevet et godt Menneske, og i
mange Øjeblikke, naar han tænkte paa Ellinor,
var han det: Skjønhedssands, Livsglæde, Lyst til
at behage fyldte ham saa stærkt, at han kunde
føle ligesom Begejstring; men det at være bunden,
at betragtes af Verden som Ægtemand, var ham
en ubehagelig Tanke, som han først maatte
for-sones med og dog skød tilbage. Desuden skulde
han jo i saa Fald tale med Faderen, og saa
megen Færdighed han end havde i at omgaas
og behandle Folk, var det ham noget Nyt og
Vanskeligt at gaa lige til en Mand, forlange
26*
1
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
