Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et Sekund for silde. Kransen faldt ved Siden af
ham, medens hans Øjne endnu vare ved Vinduet;
en Kone tog den op og rakte den til ham med
udbredte Arme, Damerne i Vinduet, hvorfra
Kransen var kommen, klappede i Hænderne,
Andre klappede med ög raabte Bravo uden at
vide hvorfor — thi den Dag handlede man
instinktmæssig og greb rigtig uden at vide det
–»Moderi« raabte Vilhelm, kyssede Konen,
tog hende under Armen og marscherede videre
med hende, og nu var han med som de Andre,
var smeltet hen i den almindelige Bevægelse,
gled som* en Draabe i den fælles Strøm — og
da Rusen var ovre, følte han som saa mangen
Anden, at Heroen var kysset bort, at han ikke
længer kommanderede, at han kun var en Borger
i Landet mere; men han fik tillige at føle, at han
foruden sin borgerlige Øvrighed havde faaet en
ny, guddommelig, men meget lunefuld eller endog
tyrannisk Herre.
Der blev givet et Bal, hvor Vilhelm igjen
traf sammen med Ottilie. De Dage havde noget
Stort ved sig. Alt betød Noget, selv Fornøjelsen;
Halvdelen af Ens Tilværelse var ikke Ens egen,
men Flagets, Fanens, Sejrens, Landets; hver
Enkelt følte sig som Del af denne Helhed, der
med Ære var indtraadt paa Verdens Skueplads
som Nation, og som Følge deraf kom der hos
dem, der ret følte Situationen, en Fornemhed
frem, der stod som et Øjebliks Særsyn, fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
