Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hele Tiden forresten gik i en Retning, der syntes
at skulle være Fornemheden fjendsk.
Ottilie var i sit Sind virkelig fornem den
Aften: hun saa Tingene blot idealt; de indbudne
Gjæster var ikke Balkavallerer, men
Repræsentanter for den danske Hæder; Damerne, som
skulde være tilstede, vare de danske Kvinder.
Omendskjønt man siger, at Damerne mindre end
vi Andre kunne være saa ganske upersonlige, er
det dog ikke altid sandt eller var i alt Fald den
Aften ikke sandt for Ottilies Vedkommende. Paa
den anden Side var det vanskeligt for mangen
Officer, der mødte et straalende, beundrende
Kvindeblik, at betragte det som gjældende Bataillonen,
Eskadronen eller Batteriet eller endog den hele
Hær in abstracto og slet ikke søge noget
Personligt deri. Og navnlig var Sligt vanskeligt for
Vilhelm, der paa hele Ballet ikke saa Andet end
Ottilie, ja for hvem hun var Landets Seirsgenius,
der rakte Kransen. Han var bange for at berøre
hende, og dog havde han at lægge Armen om
hendes Liv — saadan er jo engang Dansen. Der
kom et Øjeblik, da han, næsten af Forsagthed,
blev dristig, da han ikke fandt Ord at sige,
medens den rige Kvindelighed straalede paa ham
og under hvirvlende Musik skulde forlade ham.
Han havde i dette Øjeblik hendes Haand i sin
og trykkede den svagt. Som bekjendt kan man
holde en Dames Haand endog temmelig fast,
saa-godtsom uden at hun mærker det, hvorimod en
meget mindre Muskelbevægelse kan blive af stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
