Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin Frue, og da dette stod som Maal, da hun
havde overvundet Ængstelsen for alle Kampe, det
kunde koste, var hun maaske mindre god, men
mere sikker paa sig selv end nogensinde før.
Dog, om hun end blev mindre god ved at staa
egoistisk attraaende og beregnende overfor dette
Maal, var hun dog ikke simpelt hen et
Fruentimmer, der vilde benytte en Mand, trække ham
ned og hæve sig selv ved at staa paa ham. Med
en ejendommelig, god Sands fattede hun tillige
Forholdet som en Forpligtelse, opsøgte en
gammel Lærerinde ved en Friskole og tog hos hende
hver Søndag Eftermiddag Undervisning i
Skrivning, dansk Grammatik og Historie.
Ellinor saa og hørte Intet af Alt dette,
hvorimod det var vanskeligt, at Noget ganske kunde
undgaa Becker. Men det Sete afhænger af
Øjnene, der se, og derfor saa Becker foreløbig ikke
Andet end en almindelig lille Historie mellem
Jemmy og Else og vilde gjerne have Else givet
et advarende Vink, hvilket han mente, at Ellinor
kunde give. Men her mødte han en bestemt
Modstand. For det Første vilde Ellinor have sin
højtbetroede Else hævet over enhver Mistanke,
endog over Mistanken for at vide, at hun blev
efterstræbt, og for det Andet vilde Ellinor have
sin Broder betragtet som altfor honnet og
uskyldig til at efterstræbe. Ved en Forandring, der
hende selv umærkelig foregik i hendes Indre,
sluttede hendes Følelse sig alt engere og kjærligere
til hendes Familie, og hun var nær ved at opfatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>