Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
førte hans Dæmon Striden over paa de Enemærker,
hvor hun følte stærkest, og hvor hendes Nederlag
derfor skulde blive dybest.
Hun kjendte ham tilstrækkelig til at vide af
hans store, galante Omhu, da de forlode
Selskabet, og af hans pludselige Tavshed i Vognen,
at der vilde ske Noget; men endskjønt hun var
forberedt, begyndte det dog at dirre i hendes
Nerver, da han ved Hjemkomsten kaldte paa
Else og i en kort, haard Tone, som han ellers
ikke anvendte imod hende, spurgte: »Har min
Svoger, den unge Krog, været her, mens vi var
borte ?«
Else svarede: »Nej, han plejer ikke at
komme, naar Herskabet er ude.«
»Ja, ja; det er godt; jeg vil heller ikke have
det Maskepi.«
Else blev baade rød og bleg og gik ud.
»Bevare’sl« sagde han ironisk-trøstende efter
hende, »jeg tror nok, han har agtværdige
Hensigter.«
Ellinor havde sat sig, endnu med Mantille
paa, og saa urolig paa Becker.
Hun havde maaske blot behøvet et Par blide,
kjærlige Ord for at glemme det Øjeblik, da hun
mellem Andre havde følt sig fjernet fra sin
Husbond, for med sit hele Sind at ofre dem paa
hans Alter, ligesom hun engang havde ofret
Vilhelm Carøe. Nu videde hans Stemme og
Adfærd Kløften ud, frembragte en Fornemmelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
