Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som om hun var bleven ført i Fængsel og skulde
paa Pinebænken.
Efter endnu et Par brusque Ord om
Ubetydeligheder — korte Vindstød foran Orkanen —
og under hvilke hans Ansigt blev alt mørkere,
udbrød han med Et, ligesom snøftende,
støn-tiende af Vrede: »Sige til mig, at jeg er en kold
Egoist I Have den Uforskammethed at sige det
til mig!«
Ellinor udbrød med Øjne store af
Forbavselse: »Hvad er det dog, Becker! Hvem har
sagt det?«
»Det sagde han, Din Fader!«
»Men det var jo, da vi blev forlovede!«
»Ja, men jeg har husket det!« raabte han
og rystede Hovedet, saa at de friserede Lokker
kunde hænge vildt. »Det sagde han! Den
Uforskammede!«
»Becker! Det er min Fader!«
»Gud bevare’s! Det er en Etatsraad .... fra
Asien, Afrika eller Amerika. Han er blevet til
Noget! Det er Noget at være stolt af!«
»Jeg er stolt af ham, Becker!«
Tonen, hvori hun for første Gang talte,
advarede Becker; han følte dunkelt, at han ikke
turde gaa et Skridt videre; men saa skulde han
have veget, gjort det første Skridt til en
Forsoning, medens Dæmonen netop forlangte at give
et Stik.
Han fortsatte: »Værsgo! Vær stolt! Maaske
36*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
