Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•dannede Bevidsthed havde at lege med, men som
man aldrig kunde staa Ansigt til Ansigt med?
Hendes Hjerte blev i dette Øjeblik saa tørt
eller saa stillestaaende, saa forladt, at Verden
pludselig var for hende som en Kjole, der er
blevet mølædt, har bevaret sin Form, men ved
Berøring falder sammen.
Hvorsomhelst hun saa hen i Verden, var
Indholdet borte. Kirke, Palads, Hospital, Alt var
€t Billede med Skilt paa, men uden Fyld, uden
Glæde, Storhed eller Smerte; man sagde blot
Noget og mente ikke videre dermed. Hun kunde
have kastet sig ned paa Gulvet som en meningsløs,
ubeboet Ting; men det er en saadan Krises
Natur, at man ikke engang gjør noget saa lidt
Voldsomt, men bliver staaende paa Pletten, indtil
den ubetydeligste ydre Anledning sætter En i
Bevægelse, fører En tilbage i det daglige Livs
Maskineri.
Der blev sagt hende, at hendes Fætter var
inde, og hun gik ind og hilste paa Kapt. Winter
med samme Elskværdighed som sædvanlig eller
i det Mindste med hele det udvendige Apparat
af Elskværdighed, hvori en Dame kan faa Vane.
Ligesom der er Stjerner, hvis Lys vi først se
mange Tider efter, at det er udgaaet fra dem,
saaledes kan Blikket og Læben beholde et Smil,
længe efterat Smilet døde i Hjertet, især hvis
denne Død kun er en forbigaaende.
Hendes Komme afbrød kun for et Øjeblik
Obersten og Kapitajnen i deres Samtale. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
