Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var om Avancement, Udnævnelser, Afskedigelser
og om det Ubillige eller Vilkaarlige, som Begge
fandt deri. Hun kunde ikke lade være at sige til
sig selv: »Det er Krigerstanden.«
Kapt. Winter satte sig endelig hen hos hende
og begyndte en indholdsløs Samtale, ikke fordi
han var uden dygtigere Sands, men fordi han
som Folk i Almindelighed skulde have en
Anledning til at tale alvorlig, og fordi det ikke faldt
ham ind, at saadan en nydelig, fashionable Dame
som Ottilie kunde behøve eller tillade, at Livet i
hendes Nærværelse betragtedes som Andet end
Zephyrgarn.
Medens han sad og plagede hende og maaske
sig selv med at vaase, udbrød Obersten, der igjen
havde givet sig ifærd med Mappen fra
Blad-Abonnementet:
»Her er Noget, som angaar Dig, Fredrik.«
»Saa? Bliver jeg rost eller rakket ned?«
»Ingen af Delene. Det er en Tyvssag. Du
er engang bleven bestjaalet.«
»Det er jeg vist bleven saa mangen god
Gang.«
»Ja, men Du fik det tilbage; det var fem
Daler.«
»Ferdinand Carøe! Herregud, havde den
Dreng dog stjaalet! Jeg vilde saa nødig tro det;
men jeg frygtede det!«
»Carøe?« sagde Ottilie.
»Ja, en Broder til ham, den kjønne Fyr —
kan Du huske, paa Rheden .... jeg tog ham ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
