Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ledes havde nu Krog, der sad tilbage med al sin
Rigdom, med hele sit Hus uskadt, med fornemme
og indflydelsesrige Mænd som Gjæster i Huset,
mistet det, som gjorde Huset til Hus. Det stod
for ham med ubeskriveligt Mishag, at han havde
en Diner, Gjæster at gaa tilbage til. Og dog
maatte han. Han tog sig endnu en Stund til at
samle sig selv sammen.
Da han kom ind, var Maaltidet langt
fremrykket, og, besynderligt nok, en Stemning, der i
visse Maader svarede til, hvad der var sket, havde
udbredt sig i Selskabet. Ligefra de Herrer, der
sad nærmest hans Kone og Harriet — Ellinor
viste sig naturligvis ikke i Selskab — til den
anden Ende af Bordet, havde man begyndt at
tale hviskende om den fraværende Vært, og
ligesom ved en mysteriøs Paavirkning, som om Krogs
Skæbne gik igjennem Stuen, var man kommen
til at tale, først om hans mindre gode Egenskaber,
saa om hans Løbebane, saa om det Tidligste, der
mindedes om ham, den ulykkelige Middag, og da
han traadte ind, saa Alle et Øjeblik paa ham som
en Parven u, det undrede dem at være hos.
Den Herre, der havde talt til Krog, før han
forlod Selskabet, brød Troldommen ved at raabe:
»Naa, Hr. Etatsraad, blev De saa enig med
Deputationen om Deres politiske Trosbekjendelse?«
Alle huskede ved Ordene »Hr. Etatsraad« og
»Deputationen« ikke det Første paa Krogs
Løbebane, men det Sidste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
