- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Syvende bind: Fortællinger og Romaner, I.-III. /
637

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Det var ingen Deputation, mine Herrer,«
svarede Krog, »det var et vigtigt Familieanliggende,
der opholdt mig saa længe, at jeg ret meget maa
bede om Undskyldning. Det var fra min
tilkommende Svigersøn i Melbourne. Han ønsker, at
Brylluppet skal staa i London, og hvor meget
jeg end af politiske Hensyn har søgt at undgaa
det, har jeg dog maattet give efter og love at
bryde op med det Allerførste.«

Nu blev der med stor Veltalenhed og næsten
med Begejstring udbragt Skaaler for Harriet og
hendes Forlovede, derpaa med Beklagelse over at
skulle miste Etatsraaden for nogen Tid ønsket
ham en lykkelig Rejse og snarlig Gjenkomst o. s. v.
Selskabet skiltes sent og i den muntreste
Stemning efter en af de mest splendide Middage, man
havde nydt i Krogs Hus.

Da Familien endelig var ene, sagde Harriet:

»Men er det virkelig sandt, Fader?«

»Saa Meget er sandt, at Du kan underrette
den, som har friet til Dig, om vor Ankomst. Alt
kunde jeg ikke sige i Pøblens Nærværelse. Vi
drage bort fra dette Land.«

Naar Krog brugte et saa stærkt Ord, maa
det huskes, at for enhver Mand, der har Sorg,
blive de ligegyldige Tilskuere Pøbel, og desuden
var Krog ikke blot sorgfuld, men mismodig og
vred paa Alt udenfor, medens han i sin egen
Kreds vilde staa ophøjet.

Da Jemmy erfarede, at hans Familie vilde
drage bort, vilde han ikke med. Han fik Mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/7/0645.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free