Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var en Formiddag i September, at jeg
traf ham derude paa de runde Bænke. Han var
alene, og jeg gik hen og hilste paa ham.
»De er et farligt Menneske at tale med,«
sagde han; »De skriver En ned.«
»Vi kan jo tale om Ting, som ikke kan
skrives ned.«
»Det kan vi ogsaa. — De har dog læst og
lært Noget, De kan sige mig: Hvorfor ligger
Folk paa Landet?«
»Hvorfor man ligger paa Landet?«
»Ja, hvorfor ligger Folk paa Landet,
saa-snart de har et Par Skilling tilovers? Hvorfor
flytter man ud og flytter man ind og sejler frem
og sejler tilbage og kjører frem og kjører tilbage
og gjør sig Livet surt? Hvorfor? Jeg spør!«
»Det er af mange Grunde: For at være i
fri Luft ved Skov og Sø, for at faa sig et frisk
Søbad om Morgenen . . . .«
»Ogsaa en Fornøjelse!«
»Ja, men det Vigtigste er for de Fleste
Skoven. Den er romantisk.«
»Romantisk? Hvad er romantisk?«
»Hvorledes skal jeg forklare Dem det, Hr.
Levi? — Romantik er Længsel, Længsel efter en
anden Verden.«
»Længsel efter en anden Verden? Saa lad
dem ligge paa Landet paa Kirkegaardenel«
»Ja, nej, det er ikke saadan at forstaa. Man
vil nok længes efter en anden Verden; men man
vil tillige have denne Verdens Behagelighed fast
M. Goldschmidt. VIII. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>